Medlemsmøde søndag den 8. september

26 medlemmer mødte frem i klubhuset søndag den 8. september til en orientering om, hvad de forskellige udvalg, der blev nedsat efter medlemsmødet den 4. maj, har arbejdet med hen over sommeren.

Under punkterne Markedsføring og sponsorvirksomhed, Banen samt Økonomi gav Ole Frydkjær, Ole Juul og Bjarne Friis-Hansen en kort status.

Omkring Rekruttering og Fastholdelse blev der orienteret om en række aktiviteter, der enten er blevet søsat eller lagt i støbeskeen til senere afholdelse. Klubben har blandt andet haft besøg af en konsulent fra DGU, der har hjulpet os med at få lavet et idekatalog over aktiviteter, der kan understøtte området.

Endelig fortalte Elsebeth om hvad vi gør for at pleje og forbedre klubbens omdømme – detaljerne kan læses her.