Tusind tak, Marielyst Golf Klub – en hilsen fra Harry
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle de medlemmer, som deltog i min farvelmatch og til alle jer, som deltog i den efterfølgende reception, men selvfølgelig også til alle jer, som ikke kunne deltage på dagen, men som har sendt mig så mange fine ord og gaver, som jeg er meget taknemmelig for.
Alt dette ville ikke have været muligt uden hjælp og støtte fra vores formand, Erik, Marielyst Golf Klubs bestyrelse, Elsebeth og hendes team fra Husudvalget, som planlagde alt til perfektion for at sikre, at alting forløb, som det skulle, sammen med vores grillmestre Bjarne og Kaare.
Jeg har virkelig værdsat mine 18 år i Marielyst Golf Klub, og foruden alle de medlemmer og gæster, som har bidraget hertil, er der nogle særlige mennesker, som jeg ønsker at takke.
Jeg vil starte helt tilbage fra begyndelsen, hvor jeg var til jobsamtale med vores tidligere formand Jan Oster, Ib Hjelmsmark og Jens Degn. Jeg skylder disse tre – vise – mænd en stor tak for at vælge mig som ny golf pro. Siden da har jeg haft fuld opbakning fra Peter Olsen, som var min næste formand, og som lavede en ny kontrakt med mig, som blev fulgt op af min sidste kontrakt med Alfred Jensen.
Jeg er også meget heldig at have arbejdet sammen med et helt specielt team i løbet af min tid i klubben. Stor tak til Conny, Maren og Camilla og ligeledes til Hanne, Birthe og Bente, som har arbejdet i shoppen.
Jeg kan ikke takke vores nuværende sekretariatsleder Peter nok for hans uvurderlige hjælp; tak for både vores mange matches på Pay & Play med vores 7- og 9-jern og for vores venskab, Peter.
Tak til Marianne og Anette i shoppen for at tage jer så godt af alle vores medlemmer og gæster og for at få alle til at føle sig velkomne i klubben. I gør et fantastisk arbejde for klubben.
Vores baner er i en utrolig flot stand, og derfor skal lyde en særlig tak til greenkeeper-teamet, Mike, Palle, Peter og Henrik, og til Ole Juul, som er blevet en del af Baneudvalget, hvilket er en stor gevinst for klubben.
Jeg kan ikke takke alle vores frivillige nok for de utallige timer, I lægger i golfklubben.
Jeg er sikker på, at alle er enige med mig i, at Henning Larsen fortjener en særlig tak for at have dedikeret så meget tid til Marielyst Golf Klub. Tusind tak, Henning, på vegne af mig og medlemmerne.
Med hensyn til vores teams, der spiller i forskellige divisioner, vil jeg gerne lykønske Bent M. og Marianne O. og alle deres spillere for en fantastisk spil og for jeres avancement. En kæmpe sejr for alle.
Kaptajn Siff og damefusionsholdet har haft en super sæson og vundet deres division. Jeg er sikker på, at dette team af talentfulde unge damer vil fortsætte deres gode spil og jagte avancement.
En speciel tak til Gerner, Berit og Benny, som har dedikeret så meget af deres tid til at sikre, at alle nybegyndere har fået en varm og hjertelig velkomst i klubben. Helt fra begyndelsen har de følt sig som en del af den klub, som de er med til at forme fremtiden for.
Afslutningsvis vil jeg sige tusind tak til alle spillere, som igennem de sidste 18 år har spillet for vores eliteteam, som nu er i femte vision. Jeg er meget sikker på, at alle de talentfulde spillere, vi råder over, vil jagte avancement i den kommende sæson. De har en fantastisk kaptajn i Carsten Holdt, som har givet så meget af sin tid til at hjælpe mig med at arrangere ugentlige matches og med at skabe en fantastisk holdånd, ligesom jeg i høj grad værdsætter Carsten som min ven.
Så længe jeg har været i klubben, har den største støtte til alle teams været Anett Larsen, som har gjort så utrolig meget igennem tiden. Tak for Birdie Cake og chokolade til den velkendte Birdie Break, som har været inderligt værdsat af alle spillere, som har været så heldige at opleve det.
Jeg beklager, hvis jeg mangler at takke nogen, da der er så mange mennesker, jeg ønsker at takke. Jeg ser frem til at se jer alle i 2025 og håber, at mange af jer vil joine mine og Michaels golfrejser med Sport2Event i fremtiden.
Tak for 18 fantastiske år og for jeres evige støtte.
Birdie wishes
Harry
