Resultater fra klubmesterskaber i hulspil 2023

Årets klubmesterskaber i hulspil, som blev afviklet i weekenden 9. og 10. september, var ligesom ved slagspilmesterskaberne begunstiget af meget fint golf vejr. Ved finalerne søndag var det overskyet og næsten ingen vind

Det gav meget jævnbyrdige matcher i både herre senior og dame senior, hvor begge finaler først blev afgjort på hul 18

 

Claus Jørgensen var et slag bedre end modstanderen Peter Holm Christensen efter hul 17 og derfor kunne han nøjes med at dele hul 18, og det var også lige præcis det, han gjorde. Claus vandt også klubmesterskabet i slagspil for et par uger siden.

Hos damerne mødtes Marianne Olsen og Rikke von Benzon Hollesen i finalen. Her blev det også meget spændende. Rikke var oppe med 2 før de sidste to huller, men var lidt uheldig på 3. slaget på hul 17, som hun slog ind under en busk og måtte tage en straf. Herefter var hun kun oppe med et slag før hul 18.

Begge spillere drivede flot ud på sidste hul, men i anden-slaget gik Mariannes bold i søen lige før green. Rikke lå på green i 2 slag og havde hele 15 mester til hullet. Alligevel puttede hun bolden i hul til en birdie og vandt altså både hullet og matchen over sidste års mester.

I herre veteranrækken for mænd vandt Jesper Nielsen 5-3 over Bent Mouritzen.

 

Janne Nordahl-Pedersen sikrede sig mesterskabet hos damerne med en 3-2 sejr over Marianne Krainer.

 

Bent Elmer Olsen vandt i superveteranrækken for mænd en knusende sikker sejr på 7- 5 over Alfred Jensen.

Tove Jensen måtte også bøje sig i finalen i damernes superveteranrække mod Jytte Balsløv Jørgensen, der for sjette år i træk vandt mesterskabet med en 4-3 sejr.