Nye rangebolde til klubben
Lige inden generalforsamlingen gik i gang lørdag den 6. april, afleverede to af vores medlemmer – Jan og Jacob Mittelstädt – 6.000 næsten nye Callaway rangebolde til klubben som en gave.
Fredag eftermiddag begav de sig afsted fra Berlin, hvor familien bor til daglig, til golfklubben Gut Kaden nær Hamborg, hvor Jan havde lavet en aftale med klubben, som han også stadig er medlem af, om at aftage en portion af sidste sæsons rangebolde, som han så efterfølgende sammen med sin søn Jacob kunne donere til Marielyst Golf Klub.
Efter en overnatning begav de sig lørdag morgen mod Marielyst, hvor de 6.000 bolde blev afleveret – og da vi allerede var samlet, benyttede formanden lejligheden til at sige dem mange tak for den flotte gave, hvorefter forsamlingen gav dem et stort og velfortjent bifald.
Herefter drog Jan og Jacob videre til en frokost hos mormor og morfar på Marielyst, inden turen igen gik hjemad mod Berlin.
På billedet ses Jacob med alle boldene læsset i bilen.