Klubmesterskab i slagspil 2021

Thomas vandt

for 6.år i træk

Årets klubmesterskab i slagspil i week-enden 28, og 29 august var ikke tilsmilet af de allerbedste vejrbetingelser. Specielt om lørdagen drillede vejrguderne med langvarige regnbyger.

 

Det dårlige vej var dog ingen hindring for den 27-årige Thomas Rasmussen . Skønt han ikke har haft så meget tid til at spille på grund af nyt arbejde  var han alligevel i stand til at præstere to glimrende runder. Første dag med 75 slag. Altså 4 over banens par, og på andendagen gik han banen i 73  to over par. Dermed  vandt han mesterskabet for sjette år i træk med 148 slag foran Casper Olsen med 153 slag, Nummer 3 blev Jens Kozeluh med 157 slag,

 

Hos kvinderne var der kun 3 med i årets mesterskab. Her vandt Siff  Nielsen med 183 slag foran Marianne Olsen med 185 slag. Hanne Boye nr. 3 med 244 slag

 

I veteranrækken for mænd deltog 12 spillere. Bent Mouritzen var urørlig. For 3. år i træk vandt han klubmesterskabet med 167 slag. Torben Riva Rasmussen blev nr. 2 med 176 slag. Klubben formand Erik Nordahl-Pedersen nr. 3 med 184 slag

 

Hos kvinderne dystede 7 spillere om årets mesterskab. Jytte  Jørgensen vandt med 199 slag foran Elisabeth Thorbjørnsen med 204 slag, Birgit Klerens nr. 3  med 209 slag

 

Nettorækken for kvinder blev vundet af Janne Nordahl-Pedersen med 149 slag foran Jytte Jørgensen 155 slag . Marianne Olsen nr 3 med 157 slag

Mænd Nettorækken:  Hans Henrik Thorbjørnsen 135 slag. Jens Kozeluh nr. 2 145 slag. Torben Riva Rasmussen nr. 3 med 146

 

I den gennemgående turnering om at være tættest på hul 8 var Marianne Olsen bedst hos kvinderne med 4,40 meter mens H, C  Nielsen var 3,34 meter fra hullet hos mændene

birdiepræmierne på hul 3 blev vundet af Casper Olsen, Kaj Abrahamsen og Siff Nielsen