Dobbeltmester hos damerne
Semifinaler og finaler i årets klubmesterskab i hulspil blev afviklet søndag den 7. september under meget fine vejrbetingelser. Sol og kun let vind.
Rikke von Benzon Hollesen viste sikkert spil i årets klubmesterskab, som hun vandt med en finalesejr på 6-4 over Janne Dalsten. For et par uger siden vandt hun også klubmesterskabet i slagspil og er altså dobbeltmester i 2025.

I semifinalerne, som også blev afviklet søndag, måtte der omspil til i kampen mellem Janne Dalsten og Siff Nielsen, inden Janne Dalsten vandt på hul 10. I den anden semifinale slog Rikke von Benzon Hollesen Anette Groot.
Hos mændene vandt Jesper Nielsen 4-3 over sidste års mester – Peter Holm Christensen – i en finale, hvor begge spillere viste spil af meget høj klasse. I de forudgående semfinaler slog Jesper Bent Mouritzen og Peter Holm Christensen besejrede Jesper Vive Nielsen.

