Fantastisk dag med den Dansk-Tyske Venskabsturnering

Vejrguderne var med de 84 tilmeldte spillere, der søndag den 19.7.2026 deltog i den 2. udgave af den Dansk-Tyske Venskabsturnering, som familien Mittelstädt-Ploug igen i år havde arrangeret sammen med turneringsudvalget.

Fra klubben skal der lyde en stor tak til alle spillere og hjælpere – og ikke mindst til Regitze, Anna, Jacob og Jan samt deres danske familie, der sørgede for et fantastisk arrangement.

Der var også sørget for et flot gavebord, hvor præmierne fordelte sig således:

Bruttovindere: Her vandt Jacob og Jan i 69 slag. De lod imidlertid præmien gå videre til Rikke Hollesen og Allan Olsen som med 71 slag fik en 2. plads. Det samme fik Charlotte Krarup og Peter Paul Olsen samt Marianne og Carsten Holdt, og det var derfor de matematiske regler, der afgjorde sagen.

I nettorunden blev Jeanette Diamant og Jesper Vive nr. 3 med 47 slag, Annelise og Jesper Lind nr. 2 med 46 slag og Elin og Torben Friis-Hansen nr. 1 med 45 slag.

Tillykke til alle vinderne – og tak for en rigtig dejlig og hyggelig eftermiddag på banen og i klubhuset.