26 frivillige gjorde klar til 2025 sæsonen
Humøret var højt da 26 frivillige fra Marielyst Golf Klub lørdag den 29. marts mødte op for at klargjorde bane, klubhus og greenkeepergård til den nye sæson.
Elsebeth Dalby og Erik Rasmussen havde på forhånd sat det hele i system så alle vidste, hvad de skulle lave. Her var nogle af opgaverne:
Telt og stole på terrassen, gøre rent i alle baghuse og garage. Køre boldvaskere ud og fylde vand i dem, køre river ud til bunkers, køre flis på stier, slå græs ved alle teesteder og brændestakke, rive blade ved baghusene og samle 10 nye lånevogne. Herudover en grundig rengøring indendørs i såvel klubhus som greenkeepergården, hvor der også kom nye møbler.
27 bænke blev kørt på plads til teestederne på stor og lille bane og kogler og grene blev revet væk
Efter anstrengelserne bød klubben på smørebrød i klubhuset.
Fra klubbens bestyrelse skal der lyde en kæmpestor TAK for indsatsen 🙂