Pinsematchen

For knapt en måned siden blev årets første ole-in-one lavet på hul 8 af Tom Werlin Hansen. Under Pinsematchen første pinsedag kom nr. 2, da Kristian Holm på samme hul gjorde kunsten efter. Det var Kristian Holms andet hole-in-one på et år. Det første scorede han på Pay-and playbanen.

Den 31årige Kristian der har spillet golf i 5 år brugte en pitching wedge i den stærke medvind.

I turneringen der blev spillet som parmatch blev han nummer 2 sammen med sin makker Simon Okkels med 34 point i A-rækken, hvor hans onkel og moster Anders og Pernille Simonsen med 36 point løb af med sejren. På 3. pladsen John Olesen og Marianne Nygaard med 32 point.

B-rækken blev vundet af Jan Petersen og John Larsen med 37 point. Nr. 2 blev Rene Christoffersen og Janne Dalsten med 32 point. Nr. 3 Claus og Marianne Krainer med 31 Point.

Turneringen blev afviklet i frisk vind og fuld sol. 56 spillere deltog i matchen, hvor der efter spillet blev serveret morgenmad og smagsprøver fra Vintjenesten/Erling Nielsens store udbud af vine.