Hole in one i Sverige

Der har endnu ikke været nogen hole-in-one på Marielyst banen i år, men til gengæld har Jytte Jørgensen præsteret kunststykket på udebane.

Den 65 årige Jytte Jørgensen med handicap 16,7 slog sit gyldne slag på Perstorps Golf Klub i Sverige.

På banens hul 14 der var 116 meter fra rød tee, men godt kuperet  brugte hun sit 4 jern.

-Det var åbenbart det rigtige valg i den situation og en skøn fornemmelse at se bolden trille i hullet, sagde hun efter runden.

Jytte har spillet golf i 15 år, og det er hendes første hole-in-one.