84 golfspillere gennemførte 27 huller i strid blæst

Det var solskin hele dagen, men også hård nordvestlig vind, da 84 golfspillere spillede Store Baneomgang i Marielyst.

Turneringen, sponsoreret af optikerfirmaet Louis Nielsen, blev afviklet på både klubbens store bane og Pay & Play banen.

61  deltog i A-rækken, hvor der blev spillet  slagspil. Jytte Balsløv Jørgensen vandt med 100 slag netto foran Lotte Holm 104 og Anders Simonsen 106.

I de tre øvrige rækker blev der spillet efter stablefordsystemet.

B-rækken blev vundet af klubbens formand Peter Olsen med 59 points foran  Lasse Baron Romer med 58 points, nr. 3: Eligija Nielsen, Falster Golfklub, 57 points.

C-rækken: Henrik Buck 55 points foran Anne Grünewald 49 points, nr. 3 Tom Werlin Hansen 48 points.

D-rækken: Her vandt Henning Sørensen med 55 points  foran Morten Hemmingsen med 50, Ole Mortensen nummer 3 med 46 points.